DET LILLA RUM

DET LILLA RUM er en kreativ og bæredygtig bogcafé, som først og fremmest er drevet af frivillige kræfter og kærlighed til litteratur. Ideen bag er at skabe et frirum i en travl hverdag, hvor man kan nyde en af de mange bøger fra reolen, drikke økologisk kaffe og te eller bytte gamle bøger i byttebørsen. Der bliver desuden afholdt forskellige litterære og kreative arrangementer; events, digtoplæsninger og oplæg. Og måske kan din egen lille læseklub holde til her.

Bogcafeen sælger litteratur, og er et slags moderne antikvariat med kun få nye udvalgte udgivelser – hovedsageligt fra mikroforlag fra ind- og udland. I DET LILLA RUM vil du også finde et udvalg af blandt andet muleposer, grafiske posters med litterære citater, grafisk kunst, postkort, notesbøger, bogmærker og kunst af nye up-coming kunstnere.

DET LILLA RUM er en litteratursalon og et lille litterært åndehul.

Åbningstider:
Find cafeens åbningstider på deres facebookside.
Her kan du også finde information om arrangementer.

Hjemmeside:
Se cafeens facebookside.

Adresse:
Skotterupgade 16, st. th
2200 København N

Der er lukket for kommentarer.